"Det er unødvendigt arbejde og spild af penge, når tusindvis af danske husejere hvert år risikerer både liv og lemmer ved at kravle rundt på stiger og på tage og bruge maling for tusindvis af kroner til at vedligeholde det udvendige træ værk på deres huse. Rundt i de danske skove står nemlig træarter, som ikke behøver nær samme brug af træbeskyttelse som det tømmer af skovfyr og rødgran, som hovedsagelig anvendes i danske huse i dag.

En undtagelse er Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, som i sin nye administrationsbygning tegnet af det århusianske arkitektfirma Nielsen, Nielsen og Nielsen, har valgt at bruge rødt cedertræ. »Det har vi gjort, til trods for at træet er lidt dyrere i anskaffelse, fordi det ikke skal vedligeholdes og derfor er billigere i længden,« siger DGIs generals sekretær Henning Brix.

Kunderne skeptiske

Også lærk og douglasgran kan sagtens anvendes udendørs uden træbeskyttelse, men skovejerne har svært ved at komme af med det bedre tømmer til de danske savværker. Begrundelserne er forskellige, bl.a. at disse træarter er rødlige. Det kan forbrugerne ikke lide, siges der, og desuden kan savværkerne ikke komme af med biproduktet savværksflis til papirindustrien, hvis det indeholder det rødlige lærk og douglas.

Træaffald til papir skal være hvidt træ. Desuden argumenterer savværkerne med, at de røde træarter har andre egenskaber end det normale gran og fyr, og at de derfor skal omstille deres skærende værktøjer til de nye trætyper. Og det er både dyrt og besværligt. Alt sammen betyder det, at det er svært for skovejerne at komme af med det røde træ, og hvis det lykkes, sker det til lavere priser end rødgran og sitkagran.

Rød dominans i USA

Mens man på USA’s vestkyst næsten udelukkende anvender røde træarter,domineres træmarkedet i Skandinavien af de hvidlige, men mere vedligeholdelses krævende trætyper. Dette paradoks vil skovejerne samlet i Dansk Skovforening nu have undersøgt, og man har skaffet en halv mio kroner til i et forskningsprojekt at undersøge problemerne.

Dels vil man finde ud af, hvorfor amerikanerne fortrinsvis anvender disse trætyper til udvending beklædning af huse, og hvor dan deres savværker er indrettet. Dels vil man finde ud af, hvor meget lærk, douglas, thuja, cypres og andre røde trætyper, der findes i de danske skove, og forsøge at finde specialanvendelser for træet.

Forskningsstøtte

Langesøfondet, som ejer Langesøskovene i Morud vest for Odense, har ti pct. af sine arealer beplantet med lærk, douglas og thuja. Fondet har givet 100.000 kroner til forskningsprojektet, og skovrider Finn Jacobsen siger, at skoven årligt kan levere 2000 kubikmeter lærk og douglas.

»Udover at de røde trætyper skåner miljøet alene ved, at de ikke kræver træbeskyttelse og maling, så klarer de sig langt bedre i skovene i dag,« Siger han. » Vi oplever eksempelvis ikke de samme skader på lærk og douglas, som vi gør på rødgran.« Forskningsprojektet er planlagt til at vare et år."